På et museum for hør, hvor man dyrker hør, bereder hør, spinder hør og væver med hør, skal man naturligvis også farve hør.
På dette kursus skal vi farve hør med planter.
Hørfibrene består af cellulose, mens uld og silke består af protein. Derfor kan man ikke farve hør – og andre plantefibre som bomuld, nælde og hamp - på samme måde, som man farver uld.
Vi plantefarver på plantefibre, det kan være garner, men det kan også være stof.
Vi skal samle planterne i naturen omkring Hørvævsmuseet, og forberede garnet eller stoffet ved en bejdsning, så det er modtageligt for farve.
Den farveskala vi kan få, minder om den, man får ved farvning på uld, nemlig gule, brune og røde nuancer. Er der tid, vil vi farve med indigo, så vi også får grønne og blå nuancer.
Materialer:
Vi vil lave prøver af garn og stof, så hver deltager får
farveprøver med hjem. Materialer til dette er inkluderet i prisen. Hvis du
ønsker at farve mere end det, er det udover kursusprisen.
Du kan købe bleget og ubleget hørstof på museet, og underviser medbringer hørgarn fra Midgårds Have og medbringer også hamp, som du kan købe af.
Medbring gerne noget selv.
Både hamp og hør er fibre, som ikke kræver så meget vand og kemi til fremstilling, derfor forurener det mindre end bomuld i fremstillingen. Desuden er hamp og hør let nedbrydeligt, og når det er plantefarvet, efterlader det ikke unedbrydelige farverester i nedbrydningsprocessen / formuldningen.
Underviseren Katrine Ørnstrup er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og siden ergoterapeut. Hun underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Sideløbende har Katrine altid arbejdet med tekstiler, og hun har stor erfaring med plantefarvning.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset. Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Fre | 28.06.2024 | 16:00-19:00 |
Lør | 29.06.2024 | 09:30-15:30 |
Søn | 30.06.2024 | 09:30-15:30 |
Kode
240630
Første gang
Fre 28.06.2024 16:00-19:00
Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Søn 30.06.2024 09:30-15:30
Ved
Katrine Ørnstrup
Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Sted
Farveværkstedet
Pris
850,- |