Vævemønstre på tablet / mobil

Planlægning af dit næste væveprojekt


Ved hjælp af væveprogram IWeaveIt lærer du at planlægge dit næste væveprojekt på iPad eller iPhone.

Kurset indledes med overvejelser du skal gøre inden næste væveprojekt, fx hvad vil du væve, materialer, mønster / vævebinding, kanterne, har du garn på lager osv.

Dernæst laves en trendberegning over længde, bredde, tæthed, trendens længde ud fra garnet og løbelængden.

Endelig går vi i gang med programmet IWeaveIt: introduktion, eksperimenter og øvelser i programmet. Vi leger med forskellige bindinger og variationer deraf. Og ikke mindst brugen af farver.
Opskriften kan printes ud så det kan hænge på væven.

iWeaveIt Apple købes på Appstore og koster ca. 180 kr. Du skal medbringe en iPad eller iPhone med programmet på - få evt. hjælp af underviseren.
Skulle du blive bidt af programmet - eller vil hellere arbejde på en computer - findes programmet i en pro udgave til både Mac og Windows til ca. 1200 kr., se weaveit.com

Vi har i et par år undervist i væveprogrammet DB-Weave til PC. Det opdateres ikke og fx er det ikke muligt at køre det på Macintosh mere. Derfor har vi valgt at skifte til iPad / iPhone og programmet IweaveIt. Det findes desværre ikke til andre tablets.

Underviseren Anders Hasseriis er frivillig på Hørvævsmuseet og har vævet ca. 40 år og brugt computer til at planlægge væveprojekter i 20 år.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset. Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.

Flere oplysninger:
Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Tor22.08.202419:00-21:30
Tor29.08.202419:00-21:30
Tor05.09.202419:00-21:30
Tor12.09.202419:00-21:30

Kode
240912

Første gang
Tor 22.08.2024 19:00-21:30

Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Tor 12.09.2024 19:00-21:30

Ved
Anders Hasseriis

Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Sted
Aktivitetslokalet

Pris

450,-

Del på Facebook


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora